Menu
gbsededa

Ansvarspolitik

Til enhver tid bestræber Dan-doors sig på at udføre udvikling og produktion på den mest ansvarlige og bæredygtige måde.

Sundhed og sikkerhed

Det er medarbejdernes viden og erfaring, der gør det muligt at udarbejde intelligente, højteknologiske dørløsninger. Derfor udgør medarbejderne det DNA, der adskiller vores produkter fra andre. DAN-doors har derfor løbende fokus på at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø, for at sikre optimal trivsel og velbefindende for vores højt værdsatte medarbejdere.

KVALITET

DAN-doors producerer dørløsninger, der holder i årtier. Derfor udøver vi streng kvalitetsstyring og kontrol både i forhold til vores egen produktion, og over for vores leverandører. Samtlige dele er håndlavede af vores dygtige og dedikerede medarbejdere, der løbende overvåger og tester kvaliteten og holdbarheden af dørenes funktionalitet.

Miljø

Vi er bevidste om det miljømæssige ansvar, der følger med vores omfattende produktionsanlæg. Derfor bestræber vi os på, at handle efter en cirkulær økonomisk forretningsmodel, hvor bæredygtighed og miljøansvar er kerneområder. Vi udvikler og forbedrer løbende vores miljøansvar, så vi lever op til fremtidens miljørigtige produktionsmetoder.

For eksempel begrænser vi miljøpåvirkningen ved en effektiv spildpolitik samt optimering af produktionsmetoder og forbrug af eksempelvis el, råmaterialer og vand.

Ca. 90% af vores råmaterialer kan desuden genanvendes, selv efter 40 års anvendelse.