Projekt referencer

Referenceliste

Klik for galleri 2009-10, Oktober Wealmoor, Atherstone, England
Wealmoor har altid haft DAN-doors som dør- og portleverandør, så da de efter en brand skulle renovere deres bygninger i Atherstone, ønskede de DAN-doors døre og porte. Forsikringsselskabet ville dog kun betale for at få de eksisterende Nergeco porte erstattet med Nergeco porte. Efter flere forhandlinger besluttede Wealmoor dog selv at betale ekstraomkostningerne for at sikre, at de fik de foretrukne døre og porte. Ordren lød på 37 Rulleporte model AR0031S med radaraktivering for at sætte farten op på trafikstrømmen mellem dørene men samtidigt minimere truckførernes.
Klik for galleri 2009-10, Oktober Servera, Halmstad, Sverige
I hård konkurrence med flere af markedets kendte portleverandører fik DAN-doors projektet på døre og porte til Servera i Halmstad, efter en endelig beslutning fra Servera, som har hørt om vores tidligere vellykkede projekter. Bestillingen kom fra AxFast, som er moderselskab til Servera. Som totalentreprenør af døre og porte indgik 151 døre i leverancen, bestående af 69 stk. rulleporte, 12 stk. skydedøre til fryserum og 26 hængslede døre til fryserum, alt fra vores eget dørprogram, som produceres i Stilling. Derudover indgik 28 stk. brandjalousier/gardiner fra Fortress Axalux og 14 stk. brandskydedøre fra Robust Ståldøre og til sidst 2 stk. ledhejseporte fra Hörmann også i leverancen. Projektet bestod af et omfattende montagearbejde med specielle funktionskrav på bl.a. brandjalousier og rulleporte med røgmeldere. AxFast drev projektet med megen omtanke på miljø og sikkerhed, og styrede hele arbejdspladsen med positiv stemning. Projektet som er et af DAN-doors’ største projekter i Sverige, er en udvikling mod større og mere komplekse udfordringer i fremtiden.
Klik for galleri 2009-04, April Steinsland Rugeri, Norge
Steinsland Rugeri er et moderne kyllingerugeri, som producerer ca. 40.000 kyllinger om ugen. I dette projekt er der leveret et bredt udsnit af DAN-doors produkter. Bl.a. hængslede kølerumsdøre og kølerumsskydedøre. Endvidere er der leveret PC-svingdøre. Der er i dette projekt lagt stor vægt på funktionalitet og kvalitet, da der er stor belastning på byggeriet under produktion.
Klik for galleri 2009-03, Marts Henning Olsen IS, Kristiansand, Norge
I dette projekt er der monteret DAN-doors vertikalporte. Denne løsning blev valgt, fordi der var minimalt med plads til installationen. Portene fungerer lige så fint og problemløst som DAN-doors øvrige produkter. Der er endvidere monteret 2-fløjet døre i dette projekt, igen med udgangspunkt i meget lidt plads til montagen.
Klik for galleri 2009-02, Februar Nortura AB, Slagteri, Stavanger, Norge
Her har DAN-doors monteret en specialløsning, som kaldes teleskopdøre. Disse døre opfylder krav til såvel funktionalitet som pladsbesparelse. Dørene kører ind over hinanden og er utrolig smidige. De kræver stort set ingen plads rundt omkring sig.
Klik for galleri 2009-01, Januar Leiv Vidar, Pølsefabrikation, Hønefoss, Norge
Til dette projekt har DAN-doors leveret både almindelige frostrumsporte og hurtigporte for frostrum. Dette er en løsning, som vinder mere og mere frem. Endvidere er der og monteret almindelige kølerums hurtigporte for passager i bygningen.
Klik for galleri 2008-11, November Menigos Centrallager, Strängnäs, Sverige
DAN-doors AB, vort svenske datterselskab, har monteret 90 stk. døre og porte til Menigos centrallager i Strängnäs, Sverige. Menigos centrallager består af 27.500 m2 areal med værksted og kontor. Anlægget er bygget til at give mere plads og håndtere øget volumen hurtigst muligt. DAN-doors har monteret og installeret flere forskellige døre og porte: Hængslede døre, rulleporte, skydedøre og brandtillempede skydeporte for at opnå den mest optimale tætheds- og isoleringsevne. Størstedelen af portene til køle- og fryserum er installeret med automatik, som bl.a. styres med radar.
Klik for galleri 2008-11, November Hansen Dahl, Bodø, Norge
DAN-doors har leveret porte til Bodø Fryseterminal (fiskeindustri) i Norge. Vi har leveret 150 mm frostrumsporte til fryserummene for optimal udnyttelse af disse. Vi har bl. a. leveret vores hurtigport AR0031, som blev valgt, da de havde et stort behov for hurtig og optimal passage igennem forskellige afdelinger i den daglige drift.
Klik for galleri 2008-10, Oktober Danish Crown - Jönköping, Sverige
Vort svenske datterselskab DAN-doors AB har netop monteret de sidste døre på Danish Crowns nye 8.400 m2 produktionsanlæg i Jönköping, Sverige. Danish Crowns nye produktionsanlæg i Jönköping - det mest moderne anlæg af sin slags i Sverige - står for partering og pakning af kød til Axfood's Hemköps- og Willys butikker i Sverige. DAN-doors har produceret, leveret og monteret 80 stk. døre og porte fordelt på hængslede døre, rulleporte, skydedøre samt branddøre. Danish Crown har stillet store krav til hygiejne og tæthed kombineret med brandsikkerhed - og dette har DAN-doors naturligvis levet op til.
Klik for galleri 2008-08, August Sørwi A/S, Aalborg
Sørwi A/S er én af Aalborgs ældste virksomheder inden for kød og pålægsvarer af høj kvalitet og har valgt at flytte produktionen fra Aalborgs centrum til industriområdet i Aalborg Ø. DAN-doors a-s har produceret, leveret og monteret dør- og portleverancen i totalløsning. Udover DAN-doors egne produkter af indvendige porte og døre i produktionslokalerne, leveres også Loading System udvendige ledhejseporte samt 2 specielle isolerede slusehuse med ramper, porte og sluser for opfyldelse af kravet om ubrudt kølekæde. Leverancen består af ca. 70 enheder, som blev monteret i august 2008.
Klik for galleri 2008-07, Juli Baconfabrik, Bury St. Edmunds, England
Dette var et projekt som indeholdt alle de døre, som DAN-doors producerer. DAN-doors var i stand til at tilbyde en totalløsning til en konkurrencedygtig pris og leveringstid. Den endelige beslutning traf kunden selv, da de havde besøgt flere steder med både nye men også ældre DAN-doors døre og porte - mere end 15 år gamle. Det, som imponerede kunden mest, var den nemme vedligeholdelse og at reparationsomkostningerne kan holdes på et minimum.
Klik for galleri 2008-06, Juni Hörkram, Hasselager
På Hørkram Schultz Foods nye køle- og frostrumslager i Hasselager, har man valgt døre og porte fra DAN-doors a-s. For at få en optimal isoleret udgang fra deres køle- og frostrumslager for af- og pålæsning har de valgt en løsning med vores automatiske skydedøre. Desuden bruges vore automatiske skydedøre for at få en optimal isoleret passage gennem frostlageret. Dette vil også sikre at man holder optimalt på frosten.