www.dan-doors.sewww.dan-doors.dewww.dan-doors.com

Overgang til europæiske standarder for branddøre


D. 1. november 2019 udløb BS60-certificeringen, som indtil da har været den danske certificering af branddøre. Det betyder, at man fra d. 1. november 2019 ikke længere har måtte anvende BS60-døre som branddør i facader. I dag må man dog stadig gerne anvende BS60-døre indvendigt i bygninger, hvis dørene anvendes til persontrafik. Alle branddøre, der placeres i facader, skal fremover være CE-mærket for at være godkendt til brug ifølge den europæiske lovgivning.


At branddøren er CE-mærket, vil sige, at det gældende produkt overholder europæisk lovgivning. Den nye europæiske certificering medfører, at man kan sikre fri bevægelighed på det europæiske marked, fordi alle lande nu arbejder ud fra den samme certificering af branddøre.


CE-mærkede branddøre hos DAN-doors


Hos DAN-doors har vi branddøre, der er godkendt i henhold til:


• BS60 (DS-1052.2)
• EI²30
• EI²60
• EI²120 (EN-16034-1)


Alle vores EI-branddøre til facader er CE-mærket, så de overholder de nye standarder for branddøre. Vores branddøre produceres efter kundens ønske og godkendes, så længe de holder sig inden for certifikaternes max og min. dimensioner.


Hvis du ønsker at en CE-mærkning af dine branddøre, skal de testes efter standard EN1634-1 anmodningen om CE-mærkningen. For røgdøre gælder det, at de skal testes efter standard EN1634-3. Udover dette skal dit FPC godkendes af DBI Certification A/S.


Forskellen på BD- og BS-mærkning overfor CE-mærkning


Den overordnede forskel på de to certificeringer (BD- og BS-klassifikationer over for CE-mærkning) er, at BS-døre kun er testet fra en side, hvor EI-døre testes fra begge sider af døren. De europæiske klassificerede branddøre kan altid tilbydes i udbud, hvor der er defineret BD eller BS-døre. Dette er dog ikke tilfældet den anden vej, hvis der er defineret europæiske klassifikationer, så er det disse, der skal følges.


Har du spørgsmål til de europæiske mærkninger af branddøre, eller hvordan certificeringen foregår – så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf. 87 93 87 00 eller send en mail til dd@dan-doors.dk.