www.dan-doors.sewww.dan-doors.dewww.dan-doors.comwww.dan-doors.dk

Krav til branddøre

Hvis du er på udkig efter en branddør, vil du med sikkerhed støde på en masse specifikationer, der ved første øjekast kan virke en smule forvirrende. Specifikationerne er dog bestemt ikke uden betydning, da de angiver dørens evne til at modstå røg og flammer. Hos DAN-doors stræber vi efter, at vores kunder altid modtager de rette løsninger, og derfor giver vi dig her en oversigt over kravene til branddøre. Læs med, og bliv klædt på til at købe branddøre til dit hjem eller din virksomhed.

 

Hvad skal en branddør?

En branddør skal selvsagt beskytte mod ild og røg. Lidt mere præcist sagt skal den holde flammerne tilbage, så der er mulighed for at foretage en evakuering i tilfælde af brand. Nogle døre kan dog holde længere tid på ild og røg end andre døre, og netop derfor er det vigtigt at forstå specifikationerne. Hos DAN-doors har vi imidlertid en række minimumskrav til vores branddøre. Vores skydedøre og vertikaldøre er for eksempel altid certificeret efter det danske brandkrav BS60. “BS” står for “brandsikker” og indikerer, at døren er fremstillet af ubrændbare materialer. “60” angiver det antal minutter, døren kan modstå ild. Vores hængslede døre er certificeret efter enten BS60 eller de europæiske standarder EI2-30, EI2-60 eller EI2-120. Her angiver cifrene også det antal minutter, som døren kan modstå flammerne. Dermed sikrer dørene altid en evakueringstid på minimum 30, 60 eller 120 minutter.

 

Rådgivning om krav til branddøre

Forskellige kunder stiller forskellige krav, og derfor er det vigtigt, at du modtager korrekt rådgivning, inden du investerer i en branddør. Visse kunder har for eksempel behov for branddøre til kølerum, som altså både skal kunne holde på kulde og ild i tilfælde af ildebrand. Igen har andre kunder “blot” behov for at få fremstillet branddøre til kontorbygninger, hvor brandsikkerheden er vigtigere end isoleringsevnen. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte DAN-doors, hvis du har yderligere spørgsmål omkring krav til branddøre.